Så er saunaen i gang. Den har været godt brugt i efterårsferien, og alle har vist hensyn.
Vi justerer løbende, som vi høster erfaringer med brugen af saunaen og foreløbige ændringer er:
Der kommer ikke en el-ovn. Havnen har ikke de el-ressourcer, der skal til, så vi fortsætter med
brænde. Det tager ca 15 minutter at varme saunaen op, det dufter herligt og giver en fantastisk
varme.
Der arbejdes stadig med at finde midler til en badetrappe. Det skulle gerne etableres her i løbet af
vinteren.
Man skal kun tømme askeskuffen, hvis der ikke er gløder. Der kan være temmelig meget aske, og
vi tømmer den jævnligt, så ingen dårlig samvittighed over, at man ikke har tømt aske-skuffen.
Alle der har mulighed for det, tager små brændestykker med til opvarmning. Det skal være rent
træ og i mindre stykker. Det kan være man har været i gang med noget derhjemme, så saml det
sammen. Nikolaj arbejder på en kasse, hvor man kan hælde brændet i, og ellers forsøger vi at
fylde op med brænde og optændingsbrikker, som er til fri afbenyttelse.
Vi arbejder stadig med et låsesystem, men en lås med elektronisk brik koster 40.000,- at
installere. Det er for dyr en løsning.
P.t. er 19 husstande og 4 personlige tilmeldt Sauna-lauget.
Der bliver sendt mail ud med opkrævning af kontingent i løbet af et par uger, sammen med et
mobile pay nummer.